Designdelicatessen er, som navnet antyder, udsøgte delikatesser fra designverden, og webshoppen er et åndeligt og visuelt brændpunkt for interiørdesign, der tilfredsstiller kræsne og skarpe øjne. Designet favner både stilarter med klassisk modernistisk tilgang, designs der bevæger sig 'på kanten', og objekter, der udfordrer beskueren til refleksion og visuel begejstring. Shoppen blev etableret i 2005 af parret Eva Kaas Ibsen og Christopher Rasmussen, der havde et ønske om at gøre det muligt for enhver at købe design, uanset geografisk placering. Webshoppen styres fra virksomhedens kontor og lager, der ligger i Ringsted.
I 2008 udvidede Designdelicatessen med en fysisk butik på Frederiksberg Allé 44, Frederiksberg C. Butikken præsenterer et udsnit af webshoppens cirka 1000 varer og har åbent fredage fra 12-18 samt lørdage fra 11-14.